Aktører

Trænger I til inspiration eller nye ideer til jeres morgensang?

Boost jeres morgensang

MORGENSANGSBUSSEN

  • Et tilbud til skoler om ”boost” af morgensangen

Har I svært ved at få morgensang op at køre på skolen….trænger I til inspiration og nye ideer?

Så er Det Sønderjyske Sangcenters nyeste initiativ MORGENSSANGSBUSSEN måske noget for jer?

 Forløb:

  • I vælger en klasse/hold som ”forsangere” på morgensangen – for alle årgange

  • Sangcentret kommer ud til jer en gang før morgensangen skal synges, øver med eleverne og gør dem ”klar”

  • Sangcentret er tilstede ved morgensangen og afvikler aktiviteten – evt. sammen med lærere

Vi tager udgangspunkt i sange fra ”Nøglen til Den Danske Sang”, og planen er, at der til hver sang er udviklet:

  • en kort tekst om sangen, komponisten, årstiden eller tiden, sangen er skrevet i, med henblik på at skabe refleksion over morgensangen

  • et sæt af fagter til sangen, så den kan synges med fysisk bevægelse. Fagterne er bedst egnet til indskolingen

Indtil videre har vi udviklet tekst og fagter til 8 sange, da vi ønsker at prøve konceptet af og få jeres input. Vi ser rigtigt mange muligheder for at inddrage læring i en morgensang:

  • Historielæsning

  • Fakta om sangen

  • Sprogindlæring

  • Fysisk bevægelse

Tiltaget er gratis for alle skoler, dog anbefaler vi, at I køber en licens til Nøglen til Den Danske Sang (www.nøglentildendanskesang.dk) til kr. 150 for to år.

Vi glæder os til at høre fra jer, der er interesserede.

Kontakt Det Sønderjyske Sangcenter på info@sangcentret.dk

Folkene bag

Om os

Vil du vide mere

Kontaktpersoner

Jyllandsgade 36
6400 Sønderborg
Tlf. +45 21 63 50 98

> Skriv til os